tag:blogger.com,1999:blog-86939736608630571422024-03-05T10:04:52.600+01:00UD-trykkeligt......af Ulla Thorup Nielsen...Ulla Thorup Nielsenhttp://www.blogger.com/profile/18232451902374640963noreply@blogger.comBlogger13125tag:blogger.com,1999:blog-8693973660863057142.post-46455364835199666782012-10-19T11:08:00.001+02:002012-10-20T09:07:58.977+02:00Enkel og letforståelig beskrivelse af abstrakte og komplekse problemstillinger…<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
Har du en problemstilling, der er fuldstændig håbløs at beskrive og forklare andre?
<br />
<br />
<h3>
Jeg kan tilbyde:</h3>
<ol style="margin-left: 72pt;">
<li>Sparring og samarbejde til præcisering og konkretisering af problemstillingens grundfaktorer, sammenhænge og dynamik</li>
<li>Illustrativ skitsering af problemstillingens faktorer, overordnede sammenhænge og dynamik</li>
<li>Kortfattet og enkel tekstbeskrivelse af problemstillingens grundelementer, begreber og definitioner – suppleret med illustrationer…</li>
</ol>
<div style="text-align: center;">
<img alt="" src="http://utni.dk/design/udtryk/illu/ss-1-ms.gif" /></div>
<div style="text-align: center;">
<em>Illustrativ skitsering af social- og sundhedsområdernes praksisfællesskaber...</em><br />
<em><br /></em></div>
<h3>
Abstrakt, kompleks og letforståelig:</h3>
Abstrakte og komplekse problemstillinger – og enkle og letforståelige beskrivelser…<br />
<br />
» <a href="http://ud-trykkeligt.blogspot.dk/2012/10/den-treenige-guds-mission.html">Den treenige Guds mission?</a><br />
<br />
» <a href="http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2012/07/praksisfaellesskaber-civilsamfund-og-laering/">Praksisfællesskaber, civilsamfund og læring…</a><br />
<br />
» <a href="http://www.clh.dk/index.php?id=885com">Sådan informerer du alle! – En vejledning i at informere handicappede</a>
<br />
<br />
<div style="text-align: center;">
<img alt="" src="http://utni.dk/design/udtryk/illu/clh-ms.jpg" /></div>
<div style="text-align: center;">
<em>Alment letforståeligt…
</em><br />
<em><br /></em></div>
<h3>
Videns- og erfaringsbaggrund:</h3>
Tværfaglig koordinering – forskelligt sprog, udtryk og kulturformer – på forskellige organisatoriske niveauer…<br />
<br />
» <a href="http://fagogsamfund.utni.dk/fag/">Pædagogik, Struktur & Ledelse…</a><br />
<br />
» <a href="http://fagogsamfund.utni.dk/samfund/">Samfundet på tværs…</a><br />
<br />
» <a href="http://fagogsamfund.utni.dk/kommunikation/">Kommunikation & IT…</a><br />
<br />
» <a href="http://fagogsamfund.utni.dk/webdesign/">Webdesign…</a>
<br />
<br />
<div style="text-align: center;">
<img alt="" src="http://utni.dk/design/udtryk/illu/formidling-ms.gif" /></div>
<div style="text-align: center;">
<em>Dialog eller videndeling?
</em><br />
<em><br /></em></div>
<h3>
Flere oplysninger og kontakt:</h3>
Interesseret?<br />
<br />
<strong>Kontakt:
</strong>
<br />
<div style="text-align: center;">
<em>Ulla Thorup Nielsen…
</em></div>
<div style="text-align: center;">
<em><br /></em></div>
<div style="text-align: center;">
» <a href="http://udtrykkeriet.utni.dk/x-sagt/2012/10/enkel-beskrivelse-af-det-abstrakte-og-komplekse/">UD-trykkeriet...</a></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: center;">
<img alt="" src="http://utni.dk/design/udtryk/logo-m.jpg" /></div>
<div style="text-align: center;">
<br /></div>
<div style="text-align: center;">
<span style="font-size: 8pt;"><strong><em>…værksted for sprog og udtryksformer…</em></strong></span></div>
</div>
Ulla Thorup Nielsenhttp://www.blogger.com/profile/18232451902374640963noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8693973660863057142.post-7980568232894406942012-10-17T21:25:00.006+02:002012-10-17T21:25:45.011+02:00Den treenige Guds mission?<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
Gad vide hvad det betyder? Det lyder lidt "langhåret", som en af mine lillebrødre kan finde på at sige om abstrakte forestillinger, der ikke lige umiddelbart giver håndgribelig mening.
<br />
<br />
Mogens S. Mogensen giver i indlægget » <a href="http://mogensen.eftertanke.dk/2012/10/08/missionens-teologi-ekklesiologi-semantik-og-grammatik/">Missionens teologi, ekklesiologi, semantik og grammatik</a>, en god fremstilling af den begrebslige kompleksitet, der ligger til grund for begrebet: Den treenige Guds mission. En fremstilling der på glimrende vis viser, hvor svært det er at formidle et entydigt budskab rent verbalt og sprogligt, som ikke kan fortolkes på mange forskellige måder.
<br />
<br />
Der er lagt op til meget begrebsforvirring omkring mission – og netop de negativt ladede associationer til indre mission og Hans Kirks Fiskerne – og den internationale betydning ved udsendelse af missionærer – er noget af det, der kan forstyrre billedet af, hvad der ligger i begrebet mission, sådan som Mogens S. Mogensen beskriver det.
<br />
<br />
<strong>Problemet med at komme ud over "rampen"…
</strong>
<br />
<br />
Ser vi problemstillingen ud fra et formidlingssynspunkt, så er den klassik. Den teoretiske, abstrakte og akademiske verden har generelt set problemer med at komme ud over "rampen".
<br />
<br />
Alle teoretiske, abstrakte og akademiske verdener har deres egen begrebsverden og sproglige kodeks. Det giver nogle interne arbejdsmæssige fordele i kraft af en præcisering af begrebernes betydning. Men det giver tilsvarende den ulempe, at de teoretiske, abstrakte og akademiske verdener kan blive uforståelige for udenforstående. Man kan formidle resultater. Det kan de fleste sammenhænge. Men hvis resultaterne af forskning og akademisk viden – og forståelsen for abstrakte og komplekse problemstillinger skal integreres i det omkringliggende samfund, så er det vigtigt at kunne formidle forståelse for den grundlæggende og overordnede helhed som definerer problemstillingen. Og der kommer begreberne og ordene ofte til kort. For jo bredere man skal ud med sit budskab, jo flere fortolkningsmuligheder vil der være ved begrebernes betydning. Mange begreber har parallelle betydninger indenfor forskellige miljøer. Mange begreber har også forskellige betydninger historisk set. Så der er uendelig mange fortolkningsmuligheder, alt efter hvad de forskellige begreber symboliserer og giver associationer til.
<br />
<br />
<strong>Mest entydighed ved visuel formidling af grundforståelser og helheder…
</strong>
<br />
<br />
Det er en gylden regel indenfor kommunikation og formidling, at tekst bør understøttes af illustrationer, for at synliggøre og fastholde den overordnede sammenhæng i budskaberne. Vi kender det også indenfor organisation og ledelse, hvor organisationsplaner er en del af formidlingen af en organisationsstruktur. Den tankegang kan man med udbytte gøre brug af til formidling af de mere abstrakte problemstillinger, som for eksempel: Den treenige Guds mission.
<br />
<br />
Med udgangspunkt i Mogens S. Mogensens beskrivelse, så er forholdet mellem Gud og kirke – og at det er Guds mission, der har en kirke (og ikke omvendt) – og det, at der i bund og grund ikke eksisterer et os og dem forhold – fordi vi alle er ved at blive inddraget i Guds fællesskab – ret centralt at få synliggjort.
Forenklet skematisk / visuelt / hierarkisk – må det se nogenlunde sådan ud:
<br />
<ol>
<li>Den treenige Guds mission</li>
<li>Kirken som redskab for Guds mission (objekt)</li>
<li>Som mennesker er vi alle lige for Gud – og alle ved at blive inddraget i fællesskabet (subjekter)</li>
</ol>
Hvor punkt 2 og 3 er sidestillet / parallelle…
<br />
<br />
Hvor det så handler om at få beskrevet de tre punkter – og deres indbyrdes forhold til hinanden…
<br />
<br />
En visuel / grafisk fremstilling med illustrationer og pile, der viser sammenhængene, vil give en god entydig beskrivelse af dette sammensatte begreb, der indeholder flere abstrakte problemstillinger, der skal forstås hver for sig, og i sammenhæng.
<br />
<br />
Der ligger blandet andet en udfordring i at få beskrevet, hvad det vil sige, at kirken er et redskab. Det er forskellen på at være middel eller mål. Så kirken er et middel, men ikke et mål i sig selv. Den dag hele menneskeheden er blevet inddraget i Guds fællesskab, mister kirken (redskabet) sin betydning.
<br />
<br />
En anden problemstilling, der ligger en udfordring i at få beskrevet, er, hvordan mennesket er lige for Gud, og udvekslingen af det kristen budskab er en tovejs påvirkning mellem mennesker. Her skal kirken som redskab, så relateres til den tovejs udveksling mellem ligeværdige mennesker.
<br />
<br />
En synliggørelse af det sammensatte begreb: Den treenige Guds mission, vil, tror jeg, få folkekirken til at fremstå som en sammenhæng med synlig retning, ståsted og vision / mission.
<br />
<br />
…
<br />
<br />
» <a href="http://mogensen.eftertanke.dk/2012/10/08/missionens-teologi-ekklesiologi-semantik-og-grammatik/">Missionens teologi, ekklesiologi, semantik og grammatik</a>, af Mogens S. Mogensen
<br />
<br />
» <a href="http://fagogsamfund.utni.dk/kommunikation/2011/08/dialog-eller-videndeling/">Dialog eller videndeling?</a>
<br />
<br />
» <a href="http://fagogsamfund.utni.dk/kommunikation/2011/10/coffeecup/">CoffeeCup?</a>
<br />
<br />
…</div>
Ulla Thorup Nielsenhttp://www.blogger.com/profile/18232451902374640963noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8693973660863057142.post-45933128191008185182012-01-11T22:09:00.001+01:002012-01-25T18:51:43.018+01:00Det ka' jo "smut" - det skidt...Ingen mennesker kan være alvidende. Så der vil altid være nogle detaljer, der kan "smut" i farten…<br />
<br />
Det har det nye års bekendelser fra den politiske verden også været et vidnesbyrd om…<br />
<br />
Både Helle Thorning og Villy Søvndal har været på banen med erkendelser og bekendelser, der har været lidt af en "mavepuster" for nogen af os "almindelige" samfundsborgere: Vi står overfor en ret alvorlig finanskrise – der er global!<br />
<br />
Det er ikke så meget det, at vi står overfor en alvorlig finanskrise – der er global – der er "mavepusteren". Så vidt jeg ved, så er den finanskrise efterhånden ved at være en "gammel" nyhed. Også at der vil kunne gå en del år, før verdensøkonomierne og markederne finder en form for stabilt leje igen. Nej – det er det, at det bliver lanceret som en ny erkendelse fra vores regerende ledere.<br />
<br />
Men selvfølgelig – ingen kan være alvidende. Så det ka' jo "smut" – det skidt…<br />
<br />
Politikere bliver nogle gange beskyldt for at være "verdensfjerne" og mangle evnen til at "stikke fingeren i jorden" – og have en god føling med, hvad der rør på sig af problemer, for den "almindelige" hverdagsborger. <br />
<br />
Tja…Ulla Thorup Nielsenhttp://www.blogger.com/profile/18232451902374640963noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8693973660863057142.post-45860552489543666082011-12-19T23:04:00.011+01:002012-01-25T20:42:06.322+01:00Sne, trafikkaos – og hvid jul…Jeg elsker sne. Når sæsonens første hvide fnug daler ned fra himlen og lægger sig som et lag af hvidt pudder over landskabet – så stiger mit humør 10 grader...<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbPRHyYp60sYY5LfU9gw4fiPOK5VgvOLDJXfSJZG1j4146__C67x9N1LZPbGVs53KeQhdL0JQzq3SS-LpIYg1-V4nMCbCVIiIqLlL3zqAJVK1FY5v6rxQRe8XMxk1DA11ZCQi_T78xVZc/s1600/vinter1.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgbPRHyYp60sYY5LfU9gw4fiPOK5VgvOLDJXfSJZG1j4146__C67x9N1LZPbGVs53KeQhdL0JQzq3SS-LpIYg1-V4nMCbCVIiIqLlL3zqAJVK1FY5v6rxQRe8XMxk1DA11ZCQi_T78xVZc/s400/vinter1.JPG" width="400" /></a></div><div align="left" class="separator" style="clear: both; text-align: center;"></div><br />
Jeg blev født midt i en snestorm. Min far måtte hente jordmoderen med traktor. Det var det eneste køretøj, der kunne kæmpe sig gennem snedriverne. Men frem kom de – min far og jordmorderen. Og til verden kom jeg :P – midt i en snestorm, der lukkede "hele samfundet" – derude på landet, hvor mine forældre boede, da jeg kom til verden.<br />
<br />
Den historie kan jeg dog ikke selv huske – den har jeg fået fortalt af mine forældre…<br />
<br />
Men der er andre vinterhistorier, som jeg husker…<br />
<br />
Et år, hvor jeg havde været på julebesøg hos familien i det nordjyske, tog jeg bussen tilbage over vandet til den modsatte ende af landet. <br />
<br />
Der havde der også været et kraftigt snevejr. Det var ved at stilne lidt af. Det var en ufattelig smuk tur gennem det sneklædte landskab. På et tidspunkt midtjysk, var det ved at gå galt. Pludselig begyndte bussen at zig-zagge fra den ene vejside til den anden. "Hjertet røg op i halsen" på mig – og jeg nåede lige at tænke: At om lidt så triller vi rundt nede i vejgrøften. <br />
<br />
Men det gjorde vi ikke. Efter nogle slingreture, fik chaufføren bussen rettet op. Kort efter lød det på "solidt" nordjysk over højtaleren: Nåååh – der er nok nogen, der er glade for, at jeg har været på glatførekursus? Og jow. Det var der. Der var sådan cirka en hel bus fyldt med passagerer, der var meget glade for det...<br />
<br />
Derefter fortsatte det med sneglefart ned gennem det smukke vinterklædte landskab…<br />
<br />
Der er noget med sne og transport, der ikke går sådan helt godt i spænd. Men engang imellem gør det ikke så meget. Det kan også være en kærkommen anledning til at sætte tempoet lidt ned, og nyde den fredfyldte stilhed – der præger det hvidklædte samfund.<br />
<br />
Da jeg arbejdede som nattevagt, var der også en snelukket periode. Jeg boede ikke så langt væk, så der var ikke længere end jeg kunne gå. Det tog godt nok en mindre "krig" på omkring en times tid. Men jeg startede hjemmefra i god tid, og fik hurtigt varmen af at slæbe mig gennem 30-40 centimeter nyfalden sne på de uryddede fortove. <br />
<br />
Jeg faldt i mine egne tanker, mens jeg travede derudad med frosten bidende i kinderne. Da jeg "vågnede op", og skulle se hvor langt jeg var kommet – havde jeg for længst passeret mit mål. Så måtte jeg vende omkring og tage turen tilbage igen. Det var ikke helt planen, med den ekstra forlængelse af turen – men sådan er det nogen gange – når det går godt – så kan man godt glemme tid og sted...<br />
<br />
Gad vide om vi får hvid jul i år? <br />
<br />
Det vil være så smukt – og hyggeligt…<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiV_drkZY0cAgovzcO0iOtJOYPqZ1ybmDGEs1vLo-_ZeLKL3v9waBzeXLvvPcwW_TntAjujmuQ4PEkZ-1J2TY0aLxw6yGuDaxdzaUIaYKTtOKkgEpCzknuV0mU5t6zfD7YmjmeAeMnqG7I/s1600/vinter2.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiV_drkZY0cAgovzcO0iOtJOYPqZ1ybmDGEs1vLo-_ZeLKL3v9waBzeXLvvPcwW_TntAjujmuQ4PEkZ-1J2TY0aLxw6yGuDaxdzaUIaYKTtOKkgEpCzknuV0mU5t6zfD7YmjmeAeMnqG7I/s400/vinter2.JPG" width="400" /></a></div><div style="text-align: center;"><em>Vinter på landet…</em><br />
<em>...<br />
</em></div><div style="text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjoM68_ua-CtJdhHrmX24Dvh_C_WcRWwgtTS2nWdG59pT1huSwuqShHa-xOSGotd-yIztiz7bJ1QwDNha1mRgQNWyI21kT1Lyq7I5SJ2KOyB-3KWLBb_Y2JghxDOnV9JdMHoHuzJ1T1JxM/s1600/vinter3.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjoM68_ua-CtJdhHrmX24Dvh_C_WcRWwgtTS2nWdG59pT1huSwuqShHa-xOSGotd-yIztiz7bJ1QwDNha1mRgQNWyI21kT1Lyq7I5SJ2KOyB-3KWLBb_Y2JghxDOnV9JdMHoHuzJ1T1JxM/s400/vinter3.JPG" width="400" /></a></div></div><div style="text-align: center;"><em>…i byen…</em><br />
<em>...<br />
</em></div><div style="text-align: center;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhnj0sVJewZO1fh5fiNVvBykpK7XNhiV48IB-CGCXfbAsbWsfZAi6OG563uykltQ930-WQhIrALW4p7h7mtjYyniqwvJSaWwpW1Gd44Z3hqw2ZmD434a0QKz8zwqmTdft5yghlq3ZoDqIs/s1600/vinter4.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhnj0sVJewZO1fh5fiNVvBykpK7XNhiV48IB-CGCXfbAsbWsfZAi6OG563uykltQ930-WQhIrALW4p7h7mtjYyniqwvJSaWwpW1Gd44Z3hqw2ZmD434a0QKz8zwqmTdft5yghlq3ZoDqIs/s400/vinter4.JPG" width="400" /></a></div></div><div style="text-align: center;"><em>…ved vandet…</em><br />
<em>...</em></div>Ulla Thorup Nielsenhttp://www.blogger.com/profile/18232451902374640963noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8693973660863057142.post-48664559621603178482011-12-12T14:43:00.002+01:002012-01-25T20:42:38.242+01:00Spor...Spor – i sandet…<br />
<br />
Fødder – der har sat aftryk…<br />
<br />
Hvis?<br />
<br />
En på sin vej gennem verden – og livet…<br />
<br />
En med en historie…<br />
<br />
Et cigaretskod ved fortovskanten…<br />
<br />
En har røget – og er blevet færdig med at ryge – lige her…<br />
<br />
En på vej gennem verden – og livet…<br />
<br />
En med en historie…<br />
<br />
En krøllet indkøbsseddel i bunden af indkøbskurven – i den lokale Netto…<br />
<br />
Mælk, agurk, ost, rugbrød – og to dåseøl…<br />
<br />
En har haft brug for – mælk, agurk, ost, rugbrød – og to dåseøl…<br />
<br />
En på vej gennem verden – og livet…<br />
<br />
En med en historie…<br />
<br />
Spor…<br />
<br />
Fodaftryk i sandet…<br />
<br />
Et cigaretskod ved fortovskanten…<br />
<br />
En krøllet indkøbsseddel i bunden af indkøbskurven – i den lokale Netto…<br />
<br />
Spor – af nogen på vej gennem verden – og livet…<br />
<br />
Nogen med en historie…<br />
<br />
<br />
<div style="text-align: center;"><img alt="" src="http://ullatn.eftertanke.dk/files/2011/12/spor.jpg" /><br />
<br />
</div><div style="text-align: center;"><img alt="" src="http://ullatn.eftertanke.dk/files/2011/12/spor2.jpg" /></div>Ulla Thorup Nielsenhttp://www.blogger.com/profile/18232451902374640963noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8693973660863057142.post-26014172937509717672011-10-30T15:40:00.005+01:002012-02-05T03:22:22.012+01:00Udstilling af døde og lemlæstede - Dokumentar eller dødsporno?På YouTube kan man se videoklip med » <a href="http://www.youtube.com/results?search_query=gaddafi+dead&aq=0z" target="_blank">Gaddafis lemlæstede lig</a>. På mig virker det voldsomt og markabert.<br />
<br />
Da prinsesse Diana forulykkede i sin bil, blev der også bragt billeder af hende i kvæstet tilstand i nogle nyhedsmedier.<br />
<br />
På et tidspunkt så jeg i en nyhedsudsendelse, at nysgerrige mennesker er et stigende problem for falckreddere og politi på ulykkessteder. I udsendelsen blev der vist, hvordan der blev brugt afskærmninger for at beskytte døde og tilskadekommende fra kameraer og nysgerrige blikke.<br />
<br />
<strong>Dokumentar eller dødsporno?</strong><br />
Hvor går grænsen mellem, hvornår noget er dokumentar og virkelighedsinteresse – og hvornår kammer det over og bliver udstillende beskuelse i en form for spændingsunderholdning?<br />
<br />
Der er selvfølgelig de etiske hensyn at vise for de døde, de kvæstede – og deres pårørende. Det hensyn vejer, synes jeg – tungt.<br />
<br />
Men er det nødvendigt for dokumentarens skyld, at vi ser disse nærgående billeder af døde og kvæstede? Bliver krig mere ægte og bedre beskrevet, når vi ser billeder af lig?<br />
<br />
Og er det sundt?<br />
<br />
<strong>Er det sundt?</strong><br />
Er det sundt for os, at få død og lemlæstelse serveret i en eksponeret nyhedsudgave?<br />
<br />
Der har gennem tiden været meget kritik af, at børn og unge ser voldsfilm. Det giver dem et forkrampet og uvirkeligt forhold til vold og død. Hvad med virkelighedens død og vold?<br />
<br />
Er det sundt at se videoklip af Gadaffis lig, der bliver vist frem som et trofæ?<br />
<br />
Påvirker det synet på vold og død i en negativ retning?Ulla Thorup Nielsenhttp://www.blogger.com/profile/18232451902374640963noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-8693973660863057142.post-69520914587181304452011-10-28T19:59:00.011+02:002012-02-05T03:18:43.948+01:00Omfortælling...Om fortællinger kan siges, at de må enten være genfortællinger eller omfortællinger.<br />
<br />
Om det fortalte er genfortalt eller omfortalt – handler om tid.<br />
<br />
Det genfortalte går tilbage.<br />
<br />
Det omfortalte er nu – og måske lidt fremad.<br />
<br />
Nogle fortællinger må genfortælles – så rummer de mest glæde.<br />
<br />
Nogle fortællinger må omfortælles – ellers er de for grumme.<br />
<br />
En fortælling rummer muligheden for både at blive genfortalt og omfortalt.<br />
<br />
Om det genfortalte er mere ægte end det omfortalte – handler om fortælleren.<br />
<br />
Genfortællinger kan rumme mere følelse.<br />
<br />
Omfortællinger kan rumme mere erkendelse.<br />
<br />
En god fortælling rummer både følelse og erkendelse – fra fortælleren af den genfortalte omfortælling…Ulla Thorup Nielsenhttp://www.blogger.com/profile/18232451902374640963noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8693973660863057142.post-87412018548194506332011-09-24T09:00:00.005+02:002012-02-05T03:19:42.947+01:00Tabuer, forandringer - og selvbeskyttelse...Der er mange tabuer i vores ellers så ytringsfrie samfund. Det kan godt virke lidt absurd og besynderligt. Men lige så snart det kommer til det menneskeligt sårbare – så er der mange tabuer.<br />
<br />
Emner som sygdom, handicaps, mobning, døden, sorg, selvmord, arbejdsledighed, vold, overgreb, ensomhed – så begynder det at blive tabuagtigt. Det vil sige, det er ikke tabuagtigt at have en mening om det. Eller have "overlevet" det – sådan på helteagtig vis. Det kan være en helt god historie. Det er helt fint med gode historier, der kan bekræfte, at der er håb, for den der kæmper. Men det er tabu, at være blevet ramt af det – og have det svært med det. Det kan godt være – pinagtigt. Det er svært med de ting, der ikke findes en letkøbt løsning og en lykkelig slutning på. Og så begynder det, at blive tabuagtigt.<br />
<br />
<strong>Tabuer og forandringer…</strong> <br />
For at skabe forandringer – så skal der nogen gange brydes nogle tabuer. Efter filosofien: <br />
<div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><br />
Problemerkendelse er den første forudsætning for forandring. Der sker ingen forandringer i vilkårene for mennesker, der bliver ramt at livets mere tabuagtige problemer – medmindre der bliver brudt nogle tabuer.<br />
<br />
Men hvem skal så bryde de tabuer?<br />
<br />
Det er jo som udgangspunkt rarest, hvis det er nogen andre, der gør det – for det er som ofte ikke omkostningsfrit.<br />
<br />
Jeg har selv den holdning – at det må være de, der kan. Og det må være op til den enkelte, at vurdere – om det er noget, der kommer noget godt ud af, for den enkelte.<br />
<br />
<strong>Tabuer og selvbeskyttelse…</strong><br />
Der kan ligge en form for selvbeskyttelse både i åbenheden – og tavsheden.<br />
<br />
Åbenheden beskytter mennesker mod bekymringen over – om der er nogen, der finder "ud af det". Så der kan ligge en stor frihed i åbenheden.<br />
<br />
Tavsheden beskytter mennesker mod en direkte konfrontation med fordomme – efter melodien: Hvad andre ikke ved, kan de ikke have ondt af – og bruge imod dig. Så der kan i tavsheden ligge en frihed fra at diskutere og "forsvare" sig mod andres meninger og fordomme.<br />
<br />
<strong>Tabuer og ytringsmuligheder…</strong> <br />
For de, der har et behov for at skrive og fortælle om deres livs erfaringer med livets mere tabuagtige og alvorlige sider – findes der forskellige muligheder. Der er både de offentlige debatsider – og de mere private og anonyme blogs og hjemmesider.<br />
<br />
Forskellen på de offentlige debatsider og de mere private sider er – at de offentlige debatsider sider henvender sig til en bred gruppe af læsere, og de mere private sider henvender sig til mennesker, der har et forudgående kendskab eller interesse for det emne, der bliver skrevet om.<br />
<br />
Så findes der selvfølgelig også en lang række netværker og sider, der henvender sig til en smal gruppe af læsere og skribenter – der har en fælles interesse i et emne eller problemstilling. Mange foreninger har nogle sider med chat, debat – eller erfaringsudveksling.<br />
<br />
<strong>De offentlige debatsider…</strong> <br />
Der findes flere netværker med debatsider, hvor der er mulighed for at oprette en blog, og skrive om det, man nu har på hjertet. Du kan se en liste med nogle af mulighederne » <a href="http://overskrift.dk/about/danske-weblog-tjenester/">HER</a>.<br />
<br />
Fordelen ved disse sider er, at det, der bliver skrevet, bliver eksponeret til en bred gruppe af læsere. Så den mulighed kan være en god idé, hvis det handler om, at gøre opmærksom på eksistensen af nogle emner eller problemstillinger – overfor en gruppe af mennesker, der nødvendigvis ikke har et forudgående kendskab til dem.<br />
<br />
<strong>De private blogs og hjemmesider…</strong> <br />
Så er der de mere private og anonyme sider. Der er dels muligheden for at oprette sin <a href="https://www.dk-hostmaster.dk/teknisk-administration/registratorer/godkendte-registratorer/">egen hjemmeside</a>, hvis man har lidt kendskab til webdesign. Men ellers er der med Googles <a href="https://www.blogger.com/start?hl=da">Blogger</a> tjeneste mulighed for at oprette en privat blog, der på mange måder kan fungerer som en privat hjemmeside.<br />
<br />
Fordelen ved de mere private og anonyme sider er, at det, der bliver skrevet, ikke bliver så bredt eksponeret, som på de offentlige debatsider. Hvis siderne bliver gjort tilgængelige for søgning med nogle sigende og velvalgte titler og overskrifter, så vil de kunne findes af mennesker, der i forvejen kender til og interesserer sig for emnet eller problemstillingen.<br />
<br />
Siderne kan eventuelt tilmeldes <a href="http://overskrift.dk/">overskrift.dk</a> – og derigennem blive lettere at finde.<br />
<br />
<strong>Ingen facitliste…</strong> <br />
Vi kan alle have et ønske og håb om, at verden var noget mere åben og menneskelig tolerant. Men det er den bare ikke.<br />
<br />
Åbenhed kan give nogle gevaldige "øretæver" – og tavshed kan gøre livet meget forkrampet.<br />
<br />
Der findes ikke en facitliste for, hvad der er godt, skidt, givende – eller negativt – når det handler om emner og problemstillinger, der kommer tæt på det menneskeligt sårbare. Der skal man til enhver tid tænke på sig selv – og gøre det, det tjener en selv bedst…</div></div>Ulla Thorup Nielsenhttp://www.blogger.com/profile/18232451902374640963noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8693973660863057142.post-34653335486371753622011-09-16T17:30:00.003+02:002012-01-25T19:27:32.173+01:00Underholdning eller virkelighed?Dækningen af valgets resultater var en spændingsmættet oplevelse at følge på TV.<br />
<br />
Der var drama i luften. Sådan rigtigt! En helikopter svævede i luften over Helle Thornings bolig. Hvornår dukkede hun op?<br />
<br />
Hvem ville vise sig først? Lars eller Helle?<br />
<br />
Det virkede helt vildt overdrevet. Og jeg fik sympati med Helle Thornings mand, der virkede lidt desorienteret over, hvor han skulle gøre af sig selv, i det show. Jeg kom til at tænke på Prins Henrik. De har det ikke nemt, de der prinsegemaler.<br />
<br />
Det er meget eksponering – at kaste over mennesker. Det bliver et show – et underholdningsprogram.<br />
<br />
Det kan jo selvfølgelig være meget underholdende at se på det. Men hvor må det være hårdt, at deltage i det?<br />
<br />
Et godt iscenesat reality program.Ulla Thorup Nielsenhttp://www.blogger.com/profile/18232451902374640963noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8693973660863057142.post-76709312979731790622011-09-16T09:00:00.004+02:002012-02-05T03:22:39.064+01:00Når ekkoet bliver højere end lyden...Spindoktorer har fyldt meget som kommentatorer i de digitale mediers dækning af den nu overståede valgkamp. <br />
<br />
Politikerne kæmper en hård kamp for at brænde igennem i medierne. Og nogen af dem de er oppe imod, er gamle og nuværende spindoktorer, der er meget eftertragtede som politiske kommentatorer.<br />
<br />
Jo mere spindoktorer vinder indpas som politiske kommentarer, jo mere bliver de politiske debatter fokuseret på det politiske spil og strategier – og kan gøre det svært for politikerne at komme igennem med deres politiske holdninger og budskaber. Så kan der opstå det fænomen, at ekkoet bliver højere end lyden, som <a href="http://www.information.dk/journalist/bent-falbert">Bent Falbert</a> udtrykte det i en debatudsendelse på DR2 under valgkampen.<br />
<br />
Analyserne af, hvad politikerne nok mener, har af skjulte hensigter og strategier, med det de siger – kan komme til at tage ordet ud af munden på politikerne. Som en af de mange valgkommentatorer og debattører udtrykte det, så kan det jo godt være, at politikerne mener det, de siger – men det kommer bare til at stå i skyggen af spinkommentatorernes analyser.<br />
<br />
<strong>Spinkommentatorer udkonkurrerer den pågående journalistik…</strong><br />
<br />
Der er stor forskel på dybdeborende og pågående journalistik – og brugen af spindoktorer som politiske kommentatorer.<br />
<br />
Den gode dybdeborende og pågående journalistik er rettet mod at få nogle svar og argumenter ud af politikerne. Så her er det politikerne, deres holdninger og ståsteder, der er i centrum. Spinkommentatorerne på sidelinien retter derimod fokus mod dem selv – og deres eget kendskab og interesse for politisk spil og strategi. Så bliver politikerne statister i de politiske debatter.<br />
<br />
Tendensen med en større og større brug af politiske spinkommentatorer, er til dels sket på bekostning af den pågående journalistik.<br />
<br />
Set ud fra en demokratisk synsvinkel, så er den tendens uheldig. Den pågående journalistik er langt mere politisk relevant og interessant. Det er trods alt politikerne, der skal stemmes om til et valg – og dem der efterfølgende skal tage de politiske beslutninger?Ulla Thorup Nielsenhttp://www.blogger.com/profile/18232451902374640963noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8693973660863057142.post-74576906219856346422011-06-08T20:11:00.005+02:002012-02-05T03:19:11.215+01:00Sprog og ord med indbyggede holdningerKristeligt Dagblad har et nyt tema, med overskriften: <a href="http://www.etik.dk/artikel/421203:Sprog-og-etik--NYT-TEMA--Sprog-og-etik">Sprog og etik</a>. Et relevant og aktuelt emne at rette fokus mod, med tanke på i hvilken udstrækning seriøse debatter amputeres af sprogbrugen.<br />
<br />
Inden for kommunikationsverden er brugen af værdiladede ord et aktivt redskab til at markere synspunkter på. Alle retorik-, journalist- og kommunikationsstuderende, får nogle redskaber til at skrive, så det "brænder igennem". Hele debat- og medieverden er fyldt med farverige og værdiladede ord.<br />
<br />
Vores begrebsverden er også fyldt med værdiladede ord og begreber. Ord der giver associationer til noget forskelligt, selvom de bruges om det samme: "Etnisk" eller "race" – "kraftig" eller "fed" – "hjemmepleje" eller "hjemmehjælp".<br />
<br />
Ord der bliver brugt til at præcisere, uddybe og beskrive tanker, oplevelser og synsvinkler.<br />
<br />
Men er brugen af værdiladede ord og begreber forstyrrende for offentlige debatter? Hæmmer det den gode dialog?<br />
<br />
<strong>Den argumentationstekniske synsvinkel</strong><br />
<br />
Der er tre grundlæggende appelformer indenfor argumentationsteknikken: Logos, patos og etos, der knytter sig henholdsvis til: logikken, autoriteten (tillid), og følelser (stemninger).<br />
<br />
Værdiladede ord og sprogbrug har primært appel til følelserne. Det skal bevæge, røre og appellere til menneskers følelser – og skabe stemninger. Bliver brugen af det værdiladede kraftigt eksponeret i forhold til de logiske og saglige elementer i debatter, får vi en debatkultur, der er præget af oppiskede stemninger.<br />
<br />
Det er det vi oplever, når for eksempel <a href="http://fagogsamfund.utni.dk/samfund/2010/07/de-umoralske-hjemmehjaelpere-stempler-branchen/">en dårlig sag i hjemmeplejen, kan rejse en folkestemning mod samtlige ansatte i hjemmeplejen</a>. Det er et eksempel på, hvor let der kan opstå hurtige generaliseringer og kategoriseringer, når mennesker bliver følelsesmæssigt påvirket, af de informationer de får – enten som eksempler, ord eller billeder. De gode og dårlige eksempler kommer til at overskygge debatterne, på bekostning af et mere dybdegående kendskab til vilkårene indenfor de pågældende områder – i et bredere perspektiv. Så får vi "stemningsdebatter", frem for afklarende og perspektiverende debatter.<br />
<br />
Se en god oversigt over argumenters opbygning og virkemidler: <a href="http://akira.ruc.dk/~frovin/logik2_web.pdf">Logik og argumentationsteknik</a><br />
<br />
<strong>Ord definerer og kategoriserer</strong><br />
<br />
<a href="http://www.etik.dk/artikel/418294:Sprog-og-etik---Psykisk-saarbar--eller--psykisk-syg">"Psykisk sårbar" eller "psykisk syg"?</a> Det er ikke ligegyldigt hvilken formulering, vi vælger. Det er valget mellem at opfatte forskelle på menneskers psykiske "robusthed" i forhold til den samfundskultur, der er fremherskende og påvirker mennesker – som enten en forskel på personligheder, eller noget sygt, og dermed unormalt.<br />
<br />
Der ligger en indbygget stigmatisering i ordet: Psykisk syg.<br />
<br />
Den franske filosof og professor i "tankesystemernes historie" <a href="http://fagogsamfund.utni.dk/fag/emner/teoretiske-vinkler/foucault/">Michel Foucault, var i sit arbejde meget centret omkring definitionens magt</a>. Der ligger en stor værdiladning i <span style="font-family: "Calibri", "sans-serif"; font-size: 11pt; mso-ansi-language: DA; mso-ascii-theme-font: minor-latin; mso-bidi-font-family: "Times New Roman"; mso-bidi-font-size: 10.0pt; mso-bidi-language: AR-SA; mso-bidi-theme-font: minor-bidi; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA; mso-fareast-theme-font: minor-fareast; mso-hansi-theme-font: minor-latin;">ordrernes</span> betydning. De definerer, kategoriserer og rangerer mennesker i et hierarkisk system.<br />
<br />
Vores definitioner og begreber er kulturbestemte, og bliver i vid udstrækning brugt af mangel på bedre. Det er den begrebs- og sproglige verden, vi vokser op med. Det er de begreber og ord, vi kender og forstår betydningen af.<br />
<br />
Set i dette udviklingsperspektiv, ligger der mange udfordringer i at omdefinere begreberne og de værdiladede ord, når der skal skabes større lighed, tolerance og accept af forskellige gruppers forskelligheder.<br />
<br />
<strong>Misforstået kommunikation</strong><br />
<br />
Ligger vi den samme betydning i ordene? Skal alt nødvendigvis være politisk korrekt, for ikke at vække anstød? Og kommer vi til at mangle sproglige nuancer, hvis vi fjerner det værdiladede element fra vores sprogbrug?<br />
<br />
Vi vil aldrig kunne helgardere os mod misforstået kommunikation. Og brugen af værdiladede ord og begreber, kan også være en genvej til at udtrykke noget, der ellers ikke vil kunne udtrykkes på andre måder.<br />
<br />
Og ord alene gør det heller ikke. Et politisk og etisk korrekt sprogbrug ændrer ikke verden og menneskers holdninger, og kan også bruges som en pæn indpakning, der låser for kritik fra mennesker, der har en anden sproglig referenceramme end den politiske og etisk korrekte. Dermed kan det politiske og etiske korrekte sprogbrug være lige så hæmmende for den gode dialog som det værdiladede…Ulla Thorup Nielsenhttp://www.blogger.com/profile/18232451902374640963noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8693973660863057142.post-80354313496128974062010-10-15T17:08:00.003+02:002012-01-25T20:02:23.124+01:00Den der lever skjult – lever godt…Med udviklingen indenfor digital kommunikation, netværker og registrering – er der kommet nogle fantastisk gode demokratiske muligheder for videndeling, meningsudveksling og netværksdannelse på kryds og tværs af formelle strukturer. Men der er også kommet nogle dilemmaer mellem den private sfæres behov for anonymitet og brugen af den offentlige sfæres eksponering.<br />
<br />
Hvor anonym og privat er brugen af digital kommunikation? I princippet er alt hvad, der lægges ud på digitale netværker offentligt tilgængelige. Ikke for alle – men intet er så sikkert, at det ikke kan hakkes af nogen – hvis det er interessant nok. På vores egne hjemmesider og blogs – kan vi selv vælge grænsen mellem det private og det offentlige – ved at tænke os om.<br />
<br />
De sociale digitale netværker har vist sig at være en verden af frihed med slagside. Det giver godt råderum for blandt andet pædofile, at kunne blande sig på chatsider for børn. Der er også eksempler på mobning og chikane på <a href="http://da-dk.facebook.com/privacy/explanation.php" target="_self">Facebook</a> og <a href="http://www.youtube.com/t/privacy_at_youtube" target="_self">YouTube</a> – hvor eksponeringen er stor.<br />
<br />
Offentlige systemers registreringer – kan bruges til meget – både positivt og negativt. For noget tid siden var der debat om, hvorvidt der skulle laves <a href="http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/341441:Danmark--Forskere-vil-registrere-udviklingshaemmede" target="_self">en central registrering af mennesker med udviklingshæmning</a>. Registreringer kan både bruges til at stemple og sætte mennesker i bås – men kan også bruges til at opnå viden, der er til fordel for de registrerede.<br />
<br />
Vi kan ikke helt fremtidssikre os mod negativ anvendelse af offentlige registreringer. <a href="http://www.datatilsynet.dk/" target="_self">Datatilsynet</a> fører løbende kontrol med datasikkerheden og anvendelse af registrerede persondata. Men der sker fejl, ”smuttere” og misbrug – så oplysninger, der er beskyttede, bliver offentlig tilgængelige. En politisk beslutning, kan også ændre på anvendelsesmulighederne af persondata.<br />
<br />
Overskriften på anvendelsen af det fagre nye kommunikationssamfund bliver let – pas på – alt kan bruges imod dig. Men det er der ikke noget nyt i. Det har det altid kunnet. Det nye består i de eksponeringsmuligheder, der er ved det digitale kommunikationssamfund. En lille ”dumhed” kan hurtigt blive stor – fordi den bliver spredt hurtigt og bredt – og sætter sig spor i den digitale verden, og kan spores tilbage til afsenderen.<br />
<br />
Vores grænser mellem det private og det offentlige bliver kraftig udfordret med det digitale kommunikationssamfunds muligheder og faldgruber. Meget er uden for rækkevidden af vores muligheder for kontrol. Men vi kan lære at tænke os om…Ulla Thorup Nielsenhttp://www.blogger.com/profile/18232451902374640963noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-8693973660863057142.post-6481743877186337472010-10-06T21:15:00.001+02:002012-01-25T19:01:11.667+01:00Politik og manipulation...Ka' det nu passe? Politikeres udmeldninger om rigets tilstand - kan være noget af en udfordring for os vælgere. Ka' det nu passe - det de siger?<br />
<br />
Jakob Haugaards forslag om et "ka' de tal virkelig passe" udvalg - var ikke helt skævt...<br />
<br />
<div style="text-align: center;"><em>Videoklip: Jakob Haugaard fra folketingets talerstol</em><br />
<br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><iframe allowfullscreen='allowfullscreen' webkitallowfullscreen='webkitallowfullscreen' mozallowfullscreen='mozallowfullscreen' width='320' height='266' src='https://www.youtube.com/embed/xJiehvE1ajo?feature=player_embedded' frameborder='0'></iframe></div>Ulla Thorup Nielsenhttp://www.blogger.com/profile/18232451902374640963noreply@blogger.com0