Emner som sygdom, handicaps, mobning, døden, sorg, selvmord, arbejdsledighed, vold, overgreb, ensomhed – så begynder det at blive tabuagtigt. Det vil sige, det er ikke tabuagtigt at have en mening om det. Eller have "overlevet" det – sådan på helteagtig vis. Det kan være en helt god historie. Det er helt fint med gode historier, der kan bekræfte, at der er håb, for den der kæmper. Men det er tabu, at være blevet ramt af det – og have det svært med det. Det kan godt være – pinagtigt. Det er svært med de ting, der ikke findes en letkøbt løsning og en lykkelig slutning på. Og så begynder det, at blive tabuagtigt.
Tabuer og forandringer…
For at skabe forandringer – så skal der nogen gange brydes nogle tabuer. Efter filosofien:
Problemerkendelse er den første forudsætning for forandring. Der sker ingen forandringer i vilkårene for mennesker, der bliver ramt at livets mere tabuagtige problemer – medmindre der bliver brudt nogle tabuer.
Men hvem skal så bryde de tabuer?
Det er jo som udgangspunkt rarest, hvis det er nogen andre, der gør det – for det er som ofte ikke omkostningsfrit.
Jeg har selv den holdning – at det må være de, der kan. Og det må være op til den enkelte, at vurdere – om det er noget, der kommer noget godt ud af, for den enkelte.
Tabuer og selvbeskyttelse…
Der kan ligge en form for selvbeskyttelse både i åbenheden – og tavsheden.
Åbenheden beskytter mennesker mod bekymringen over – om der er nogen, der finder "ud af det". Så der kan ligge en stor frihed i åbenheden.
Tavsheden beskytter mennesker mod en direkte konfrontation med fordomme – efter melodien: Hvad andre ikke ved, kan de ikke have ondt af – og bruge imod dig. Så der kan i tavsheden ligge en frihed fra at diskutere og "forsvare" sig mod andres meninger og fordomme.
Tabuer og ytringsmuligheder…
For de, der har et behov for at skrive og fortælle om deres livs erfaringer med livets mere tabuagtige og alvorlige sider – findes der forskellige muligheder. Der er både de offentlige debatsider – og de mere private og anonyme blogs og hjemmesider.
Forskellen på de offentlige debatsider og de mere private sider er – at de offentlige debatsider sider henvender sig til en bred gruppe af læsere, og de mere private sider henvender sig til mennesker, der har et forudgående kendskab eller interesse for det emne, der bliver skrevet om.
Så findes der selvfølgelig også en lang række netværker og sider, der henvender sig til en smal gruppe af læsere og skribenter – der har en fælles interesse i et emne eller problemstilling. Mange foreninger har nogle sider med chat, debat – eller erfaringsudveksling.
De offentlige debatsider…
Der findes flere netværker med debatsider, hvor der er mulighed for at oprette en blog, og skrive om det, man nu har på hjertet. Du kan se en liste med nogle af mulighederne » HER.
Fordelen ved disse sider er, at det, der bliver skrevet, bliver eksponeret til en bred gruppe af læsere. Så den mulighed kan være en god idé, hvis det handler om, at gøre opmærksom på eksistensen af nogle emner eller problemstillinger – overfor en gruppe af mennesker, der nødvendigvis ikke har et forudgående kendskab til dem.
De private blogs og hjemmesider…
Så er der de mere private og anonyme sider. Der er dels muligheden for at oprette sin egen hjemmeside, hvis man har lidt kendskab til webdesign. Men ellers er der med Googles Blogger tjeneste mulighed for at oprette en privat blog, der på mange måder kan fungerer som en privat hjemmeside.
Fordelen ved de mere private og anonyme sider er, at det, der bliver skrevet, ikke bliver så bredt eksponeret, som på de offentlige debatsider. Hvis siderne bliver gjort tilgængelige for søgning med nogle sigende og velvalgte titler og overskrifter, så vil de kunne findes af mennesker, der i forvejen kender til og interesserer sig for emnet eller problemstillingen.
Siderne kan eventuelt tilmeldes overskrift.dk – og derigennem blive lettere at finde.
Ingen facitliste…
Vi kan alle have et ønske og håb om, at verden var noget mere åben og menneskelig tolerant. Men det er den bare ikke.
Åbenhed kan give nogle gevaldige "øretæver" – og tavshed kan gøre livet meget forkrampet.
Der findes ikke en facitliste for, hvad der er godt, skidt, givende – eller negativt – når det handler om emner og problemstillinger, der kommer tæt på det menneskeligt sårbare. Der skal man til enhver tid tænke på sig selv – og gøre det, det tjener en selv bedst…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar